Blog

Blogopslag

Sådan ved du de er forelsket i dig

Af Lovlas blog team

Der er absolut nul og niks i vejen med at være en håbløs romantiker. Tværtimod er det rart med lidt amoriner og sommerfugle i en ellers triviel hverdag. Vi er blevet opflasket med rosenrøde kærlighedssange og Disney’s fortryllende univers, der har lært os om storslåede forelskelse og true-love’s-kiss. Men når du først har fået brændt dit hjerte én gang, lærer du hurtigt at piben også har en anden lyd og det med at forelskelse sig ikke er en selvfølge. Derfor giver vi dig disse bud på hvordan du kan se, om en anden person er forelsket i dig.

Deler ud af hverdagen

Du bliver introduceret til de vigtige aspekter af deres liv og i løbet af dagen opdateres du om hvad de har oplevet. Du kan mærke at de ser dig som en forlængelse af deres liv og vil have at du bliver bekendt med deres daglige oplevelser. Det udviser en tillid, når du bliver flettet ind i deres hverdag og du kommer op i deres tanker når de griner af noget sjovt, som du også skal have del i.

Din mening bliver taget alvorligt

Når du får betydning for at andet menneske, begynder dine holdninger og adfærd også at have betydning for dem. En ret klar indikator er, hvis dine handlinger påvirker dem og de forventninger de har til dit engagement. Hvis de føler sig overset og siger det højt, så ved du at de ikke er ligeglade med dig.

En villighed til at gå på kompromis

Hvis nogen går på kompromis med deres principper eller værdier for din skyld, så er deres følelser for dig virkelig seriøse. Det betyder, at du er meget vigtig og ikke værd at miste, sådan lige uden videre. Behandler personen dig anderledes end andre mennesker i deres liv? Gør de nogle gange en indsats for at hjælpe dig? Hvis du kan svare ja, betyder det, at de ofrer sig for dig, og det kræver stærke følelser for at være villig til at gøre dette for andre.

Det, der i sidste ende en god idé at lægge mærke til, er de positive måder, personen tilføjer mere kærlighed til dit liv. Er der et flertal af de ting, er du godt på vej. Men husk at når alt kommer til alt, taler handling højere end ord.