Du har måske allerede mødt din soulmate?
By Lovla's blog team
Igennem livets uransalige veje støder vi på mennesker, der kommer til at sætte dybe aftryk og får stor betydning for os. Nogle er kommet på lånt tid for at fordufte igen og andre kommer for at slå sig fast for altid. En tæt forbindelse er ikke altid nødvendigvis ensbetydende med at kunne kalde sig soulmates, men kan du nikke genkendende til disse punkter, er der en stor chance for at du allerede har mødt din soulmate.
I ved hvordan man har det sjovt
Der er et særligt stiltiende sprog, der følger med en tæt forbindelse. Det samme gælder for et romantisk forhold. Intern humor og særlige minder kun I to forstår, gør jer tætte. De kreative måder, I bruger tid sammen, har stor betydning og ingen kan konkurrere med det bånd. Det kan være film, I elsker at se sammen eller bestemt musik, der beskriver jeres minder. Det tager tid at danne så sætte relationer men I kender til dem.
God kommunikation
Samtalerne kan varer hele natten og der optår ikke akavede pauser, for selv i stilhed er i også komfortable. Gode relationer handler om forbindelse og kommunikation, og tilliden i mellem jer giver jer den indre ro til at være ærlige med hinanden.
Svagheder er ikke hemmelige
I kender til og accepterer, de områder hvor I hver især halter efter. Det er muligt at I deler de samme svagheder, men hvis ikke, bidrager I med færdigheder, som kompenserer balancen. Der findes ikke noget mere livsbekræftende end to mennesker, der er i balance med hinanden og samler op, hvor den anden mangler.
Med både venskab og begær er opskriften perfekt
Venskab er en perfekt måde at starte et forhold på, fordi rejsen starter uden forventninger. Opbygningen sker gradvist og bliver mere personlig når I deler ud af ideer, historier og meninger uden følelsen af at behøve at charmere modparten. Hvis fundamentet for et solidt venskab er lagt og den fysiske attraktion opstår efterfølgende, har du allerede mødt det der godt kunne gå hen og ligne en vaskeægte sjæleven.