Blog

Blogopslag

De uskrevne spilleregler i dating

Af Lovlas blog team

Når vi her på Lovla omtaler datingscenen som et storslået eventyr, skyldes det i særdeleshed et beskrivende billedsprog, der skal illustrere den uforudsigelige rejse man begiver sig ud på, i jagten på seriøs kærlighed; Om slutdestinationen kommer til at byde på evig lyksalighed eller stormfulde rutsjeture, kan vi sidste ende først vide, når vi kommer afsted. Stadig, begiver man sig ud, med håbet i behold. 

Jagten på seriøs kærlighed kan være uforudsigelig for mange, men ét må siges alligevel at være fast forankret. Det kræver ikke den store forstand, at være klar over at de fleste dating-regler er ganske åbenlyse; Lad vær med at være led. Lad vær med at lyve og lad venligst vær med få storhedsvanvid og date andre, hvis du ikke ikke er single. Du ved det. Din nabos kat ved det og vi ved det. Det er logik for burhøns.

Godt så. Nu hvor vi har fået slået det fast med syvtommersøm og konstateret det åbenlyse, kan vi også sagtens erkende at der imellem god og dårlig adfærdskodeks, findes en grå zone fyldt med forvirring, frustration og dårlig kommunikation. Grå zoner kan være en tåget affære, men der ikke er noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Derfor vil hjælpe dig med det rigtige udstyr, og kigge på nogle uskrevne regler der gælder, i dating:

Besked-etikettens rodede landskab

Hey! Ny regel: Hvis du er begyndt at se nogen og du kan lide den person, så besvar deres beskeder inden for en rimelig tidsafstand. Enhver, der har forsøgt at bære sig afsted med dating i disse online tech-tider, kender til fortvivlelsen vi referere til her. 

Teknologi har båret en frustrerende bølge af irriterende forventninger og røgsignaler med sig. Hvor længe skal man vente før man svare på en sms? Virker man for desperat, hvis man skriver direkte efter første date? Du forstår billedet, der her tegner sig. Så, inden du begynder på den store hovedregning og forsøger at dividerer dit matchs svartid med kvadratroden af det antal dage I har skrevet sammen, så følg i stedet dette simple råd: 

Selvfølgelig har ingen lyst til at fremstå desperate in the game of love. Men hvis det tager personen du skriver med, 4-5 timer at svare på dine beskeder uden en markant gyldig grund, så stop med at spilde din tid. Store forsinkelser i at svare på beskeder med dit match er ganske enkelt respektløst og du skal ikke bruge din tid på personer, der ikke viser dig nok interesse fra start. Punktum finale.

Hvem betaler?

Af frygt for at sætte gang i en lavine af debatter og læserbreve om ligestilling og fællesøkonomi, så lad os helt fra start, fralægge os ansvaret i tage stilling til, om det er kvinden eller manden, der betaler for gildet på første date. Det vil vi lade det individuelle medlem om at beslutte sig for. Lad os i stedet kigge på argumenterne for og imod. 

De fleste kvinder kan ikke flygte fra det faktum at de kan lide ideén om ridderlighed og respekt. Ja, undskyld vi sagde det højt. Derfor vil mange mænd komme godt fra start, hvis de, på gentleman vis, insisterer på at betale for daten. 

Omvendt, kan mange mænd ikke undlade at blive lun på en kvinde, er tænker på andre. Derfor er det større chance for gevinst, hvis kvinden efterhånden selv byder ind med et “Nu må det vist være min tur”, når tjeneren danser forbi med regningen. Vi opfordrer ikke til decideret slåskamp eller skænderi, men her er det altid sjovt at se hvem der vinder det store slag om, at punge ud først. Kort og godt, så er det den almindelige høflighed i de enkelte hverdagsting, der afspejler vores dybere værdier og overbevisninger om den verden, vi sammen bevæger os i. Hvis to mennesker ikke er på linje med disse ting, kan det være grobund for problemer hen af vejen.

Gentag efter os: “Mor opdragede ikke en dårlig taber”

Det svier og slår revner på vores selvværd, når vi bliver afvist - og så endda af en person, man er begyndt at genere sommerfugle i maven for. Vi har alle prøvet det og vi kommer højst sandsynligt til at prøve det igen en dag. Men de fleste revner er overfladiske og med den rigtige indstilling, kommer vi os igen. Måske ikke i morgen, eller i overmorgen. Men vi kommer os. 

Hvis du kun har været på et par dates med nogen, og de efterfølgende melder ud at de ikke er interesseret, så var det bare det. Du skal ikke bevæge dig ud at placere en enorm skyld hos dem. Følelser er abstrakte og en gang imellem opstår de ikke mellem to mennekser. - Og ved du hvad? Det er helt okay. Det er derfor du har os. Vi er lige her, når du er klar til at starte et nyt seriøst eventyr igen. Selvfølgelig er ghosting ikke acceptabelt men vi kan heller ikke kræve den store roman af en forklaring, når tingene bare ikke lige flasker sig. Gudskelov blev du ikke dumpet af den eneste levende organisme i universet. Sæt et glimmer-plaster på såret, rejs dig med et smil, og find dit nye ideelle match på Lovla, som du før har gjort så godt.

Her var det så. Uden omsvøb. Meningen var at give dig et nuanceret billede af nogle af de ledetråde vi aldrig rigtig snakker om. Vores intentioner med denne blog-artikel er ikke at reducere dating til kalkulerede variabler. Derimod er ønsker vi at sætte tankerne igang hos dig, så du får en holdning til din rolle i det uforudsigelige spil, der hedder kærlighed.

Heldigvis hjælper vi dig med at bevare din rolle som romantiker uden at falde for en et giftigt Hollywood ideal, når kærligheden banker på din hoveddør.