Sådan spotter du en online plattenslager
Af Lovlas blog team
Det store verdensomspændende og vidtrækkende internet har bragt en masse nye positive opfindelser med sig. I takt med at internettet er blevet en mere integreret del af vores hverdag, har vi opdaget hvordan afstand og landegrænser er blevet visket ud i sandet og jordklodens befolkning har aldrig været tættere på hinanden. Engang skulle der brevduer, hesteryg og lange sejlture til, for at få en flirtende anmodning fra punkt A til punkt B. Nu kan vi med enkelte klik, sende virtuelle kys, i løbet af få sekunder.
Men som det er med store åbne og offentlige steder, så kan et virvar af flere mennesker, lokke uærlige plattenslagere til, i håbet om at udnytte situationen - og internettet er desværre ingen undtagelse. Dette er noget, vi er meget opmærksomme på hos Lovla.
Selvom vores eget sikkerhedshold, gennemgår alle nye profiler for at eventuelle scammere mislykkes i at få succes på Lovla, er der få tilfælde, hvor vores medlemmer kan støde på dem, før vi gør. I sådanne tilfælde beder vi medlemmer, om straks at rapportere situationen til os.
Hvis du nogensinde skulle være i tvivl om, hvilke faresignaler du skal være opmærksom på, så se med her. Vi har samlet 5 tegn, der gerne skulle få dine advarselslamper til at blinke og hyle:
1. Beder om penge
En online scammers hovedformål er ikke at komme i bukserne på dig. Men de vil have fat i dine lommer - nærmere bestemt din pengepung. Nogle scammere burde få overrakt en Oscar, for hvor kreative de kan være i deres overtalende og følelsesladede forklaringer. Andre går lige til sagen, eller pungen i dette tilfælde. Historierne er mange og kan varierer mellem alt fra en busbillet til en større hospitalsregning, der har brug for at blive betalt.
2. Vil flytte kommunikationen til en anden platform
Ved at flytte samtalen fra Lovla til et andet sted, river du din beskyttelsesdragt af dig og blotter dig for at blive snydt. Et mobil nummer er et direkte link til en anden person og kan spores, uden personen ved det. Det samme gælder emails, skype og hangout, hvor en scammer frit kan overtale til pengeoverførsel, uden et support team, til at stoppe dem.
3. Påstår at elske dig med det samme
Et våben, som scammere tit tyr til, er tillid. Hvis en person først har vundet din tillid, er du mere tilbøjelig til at se dig nødsaget til at hjælpe dem, og det nummer har de lært for længst. En plattenslager er derfor villig til at postulere de helt store kærlighedsgloser og presse på efter et seriøst forhold. På den måde kan de nemmere udnytte din tillid og bede om økonomisk hjælp, i form af regninger der skal betales eller bede om dine bankoplysninger.
4. Presser dig til at videregive din personlige info
Jo mere info en scammer kan få ud af dig, jo bedre vil de kunne udnytte det til identitetstyveri. Følsom data, såsom din bankinfo eller dit cpr-nummer, kan få dig i alvorlige økonomiske problemer. Hvis du har oplevet identitetstyveri, er dine chancer for at få penge tilbage eller modtage erstatning, desværre meget begrænset.
5. Kryber udenom spørgsmålene
En scammer finder ikke vej til et social medie, for at få nye venner eller finde kærlighed. Så, med at snøre en uopmærksom sjæl for øje, er de ikke lige frem interesserede i fx. at fortælle om deres fritidsinteresser eller andre ting, der gør at man får et billede af hvem de er som person. Hvis du spørger ind til dem, er den mest bekvemmelige løsning, ganske enkelt at undgå emner, der handler om dem selv.
Lad os lige opsummere her til sidst; Den mest effektive måde at holde sig fra en grim omgang online bondefangeri, er slet og ret at bruge sin egen mavefornemmelse. Hvis en person ligner en scammer, skriver som en scammer og beder om penge, som en scammer, ja så er det højst sandsynligt en scammer…
I sådan et tilfælde rapporterer du selvfølgelig sagen til os, før fanden kan få sko på.